Uge 24


Wuhuu, så er vi lettet. Raketten er fløjet, og vi er så småt begyndt at lande godt i Satellitten og skolens område. Nej, det er faktisk lyv!!! Vi er landet mega godt, og alle de store raket børn har virkelig taget området med storm. Her trives vi godt, og første uge er allerede fløjet afsted.

Ugen er brugt primært på at lande trygt, roligt og godt i vores nye omgivelser og imellem nye børn. Der er allerede dannet nye gode relationer mellem dem, kommende 0. og 1. klasse. Der er ikke altid tid til at spise madpakker for ”Jamen 0.klasse er her jo. Vi skal jo lege”. Det er så fedt at se, hvordan de bare passer ind. De er blevet inviteret med i deres huler, graveprojekter, tagfat lege, klatrelege, og de bliver simpelthen så store af det.

Vi er blevet enige om, at vi allerede fra kl. 8 trækker ud på legepladsen. Der er stadig en voksen ved døren til at tage imod de børn, der kommer mellem 8-9, og ellers hænger vi en seddel på døren. Når vi alle er samlet, holder vi en lille samlingsstund, hvor der er rig mulighed for at fortælle, hvad man har på hjerte, og det vil de rigtig gerne. Det er god grobund for at få øvet turtagning, tålmodighed, lytten til de andre, nysgerrighed, hånden i vejret osv. Og det er de faktisk rigtig gode til. Der er mange spændende og sjove historier. Her taler vi også om gårdagen, og hvad den nye dag bringer. Vi øver et rim, som vores egen forfatter Rune har lavet, omhandlende livet i Raketten. Det synes børnene er ret spændende, for kan man virkelig selv lave et Rim??? – Ja det kan man jo, når man har lært at læse og skrive i skolen, så det glæder de sig virkelig til. Efter samling har vi gået runde i vores område, så vi ved, hvor vi lige nu må gå til, hvilke huler der er i brug, og hvordan man behandler hinandens huler, byggeprojekter osv. Så har den ellers stået på leg og udforskning. Kl. 12.30 begynder de første Satellit børn at komme, og så er vi ellers sammen resten af eftermiddagen. Kl. 13.30 er der eftermiddagsmad. Vi nyder hvert et minut i Raketten, og her er virkelig rart at være.

Tirsdag var en helt igennem fantastisk dag i Forundringens Have, en perfekt afslutning på livet som udegruppebarn. Her var både leg, hygge, overraskelse og ikke mindst 3 stykker kage. Vi siger stor tak for en dejlig dag derude og opbakning til forældrehygge om eftermiddagen og ikke mindst 1000 tak for den meget flotte gave, det vil blive brugt.

I næste uge bliver der ingen lang turdag tirsdag, da vi er så heldige, at Annette, kommende klasselærer, rigtig gerne vil have en hel formiddag sammen med den kommende 0. klasse. Hun var kort forbi i mandags, og hun kan allerede alle navne. Det bliver en lille forsmag på skolelivet. Vi flytter turdagen til en spontan formiddagstur i løbet af næste uge, men vil allerede være retur til kl 12. Derudover vil vi rundt og se lidt mere af skolens udeområde, så vi får en fornemmelse af, hvor stort her er. Når vi skal være her i sommerferien, må vi nemlig være over det hele, så det vil jo være rart at kende det inden.

I næste uge:

I næste uge er der ikke det store planlagt, så det bliver spontane aktiviteter.
Dog skal den kommende mellemgruppe skal på tur onsdag 9 – 13.

Personale:

Vi har frem til sommer Julie i praktik hos os, hun er her alle ugens dage – Julie går i 9. klasse i Lem.

Chalotte er tilbage som tilkaldevikar og vil også være her hele sommeren.

Za Uk er tilbage i praktik og vil være her 3 dage om ugen.

Vi er meget glade for at have dem alle i huset – både store og små.

 

Med ønsket om en rigtig god weekend

På personalets vegne – Kristina