Uge 38


I tirsdag var udegruppen på den skønneste tur. Dagens program hed “Ud i det blå”. Afsted gik det og inden længe var de på vej ned af grusvejen på Rydbjergvej. Her fandt de en kæmpe vandpynt og så gjorde de holdt der i næste to timer. Der skulle fordybes i stor stil. Der blev leget med vandet, leget med sten, plukket markblomster og andre ting.

Sådan en dag viser hvad det er udegruppen er med til at skabe. Her var ingen legesager eller legeredskaber, kun naturen og hvad den har at byde på. Det kræver noget at få gang i legene, men her er Naturhusets børn fantastiske. De kan altid få den mindste ting til at blive til noget. Der blev fundet en mariehøne og så skulle den beundres, passe på og det gav grobund for nye lege. Mariehønene blev passet godt på og den blev sat tilbage i naturen på nænsom vis.

 

GDPR og samtykkeerklæring

I henhold til den nye persondatalov der er trådt i kraft får vi brug for en samtykkeerklæring i forhold til hvordan vi behandler personfølsom data.

Derfor fik alle børnene i går torsdag, i en konvolut diverse papirer med hjem. Jeg vil rigtig gerne, at I får læst dem, og især får udfyldt den der hedder “Tillæg til indmeldelsesseddel”. Der SKAL udfyldes en for hver barn med to underskrifter på.

Ved endt udfyldning afleveres sedlen til personalet eller til mig, og det er inden fredag d. 5. oktober. Der vil blive sendt reminder ud et par dage før d. 5. oktober, da det er meget vigtigt, vi kommer i mål med den her.

I næste uge:

Mandag: Billedeværksted for mellemgruppen.

Tirsdag: Udegruppen 9.00 – 14.30, de skal til Lyngvig fyr. Børnene skal være her senest kl. 8.45. Mette K. har fødselsdag, et stort tillykke til hende.

Onsdag: Mellemgruppetur, de skal til byens legeplads. Vi skal holde afslutning for Kristian. Kristian skal ud og rejse – han skal være afsted i omkring 7 måneder. Vi kommer alle til til savne Kristian meget, men ønsker ham en fantastisk og uforglemmelig tur.

Torsdag: Udegruppen 9.00 – 13.00, de skal i Almas skov. Mellemgruppen skal på tur hjem til Kamma, de skal på bondegårds besøg. De skal være her senest kl. 9.00. De skal deres rygsæk med skiftetøj, madpakke og drikkedunk med. Yngstegruppen skal have bevægelse, de skal have tøj på, de kan bevæge sig i.

Fredag: Legetøjsdag

Efterlysning

Satellitten ønsker sig garnrester i alle mulig farver samt små plastikbøtter fx. fra skyr eller cremefraiche. Så har I noget liggende, tager de gerne imod.

Arbejdsudvalget

Der skal sættes et nyt stakit op i den nye have. Derfor efterlyses der en til to “formænd” til projektet. Stakittet skal gerne sættes op her i oktober, evt. en lørdag eller en søndag. Dette går selvfølgelig ud for en arbejdsdag.

I først omgang er det de to “formænd” vi søger, herefter bliver I sat ind i opgaven af Thomas, som også kan afklare evt. spørgsmål. Det er ikke en forudsætning at mand er tømrer eller håndværker, men man skal gerne kunne betjene en skruemaskine, og aflæse et vaterpas 🙂

Når de 2 formænd er fundet, og datoen sat, efterlyser vi hjælpere i et af de kommende fredagsbrev (vi regner med at vi skal bruge 8-10 mand).

Hvis du er frisk på opgaven, så skriv direkte til Thomas på  51 88 79 35 eller på mail: tbj6950@gmail.com.

 

Med ønsket om en rigtig god weekend.

Mange hilsner Kristina