Uge 40


I tirsdags tog Rune og Carl en hurtigt beslutning, en lille gruppe fra mellemgruppen skulle på regnvejrstur. Rune havde fået en invitation fra Annette Kirk om, at vi måtte komme forbi hjemme hos dem for at plukke æbler og kastanjer. Godt pakket ind i regntøj og gummistøvler tog de afsted i biler. Selvom regnen øsede ned havde de en rigtig skøn tur – en rigtig efterårstur. Det blev til mange smukke kastanjer og lækre æbler. Nogle af de æbler som de plukkede blev brugt til æblegrød som Rune lavede rigeligt af i onsdags, til meget stor begejstring for børn og voksne – æblegrød med makroner og flødeskum, så kan det vidst ikke blive meget bedre.

Tilkaldevikar

Vi mangler tilkaldevikar, så hvis I kender nogen, der kunne være interesseret i dette, må de meget gerne kontakte mig.

I næste uge:

Mandag: Maddag  for alle – husk at medbringe det, som I har skrevet på sedlen.

Tirsdag: Udegruppe 9-14.30, de skal i Forundringens have – de laver bålsuppe og stensovnsbrød. Husk lille madpakke.

Onsdag: Mellemgruppetur 9 -12, de skal på opdagelse på skolens udearealer.

Torsdag: Udegruppe 9 – 13, cykel/trafikdag. Husk cykel og hjelm.

Fredag:

Dette skønne billede er af Isabel, som er startet hos os i mandags.

Med ønsket om en rigtig god weekend

Mange hilsner Kristina