Uge 43


Inden længe står der december i kalenderen, og allerede her i slutningen af oktober begynder vi at gøre klar til jul. Hvert år står Naturhuset nemlig for at pynte Velling Kirke op til jul – en tradition der har været i flere år. Kirken er bla. blevet pyntet med stjerner, Jesusbarnet og Jomfru Maria. I år er temaet snefnug – store og små snefnug, som bla. skal hænge ned fra  prædikestolen. Derudover skal snefnuggene sættes på en holder, så de kan pynte ved altertavlen. Vivian vores præst sætter rigtig meget pris på samarbejdet, og vi føler os også priviligeret over, at vi får lov til at pynte et så stemningsfyldt og smukt sted. I december møder vi ofte folk fra byen, der fortæller,  hvor meget de nyder at se på børnenes pynt, og hvor dejligt det er, at kirken kan bruges til det.

Her i huset er det Lise, der står for kirkepynten – hun vælger temaet, og hvilke materialer der skal bruges. Derefter laves kirkepynten over 4 formiddage. I år er det mellem- og udegruppen, der skal fremtrylle de fineste og helt unikke snefnug.

Vintertid…

Nu vil vi meget gerne, at børnene begynder at have flyverdragt med hver dag. Derudover vil vi gerne, at der er: Termotøj, regntøj, vinterstøvler, gummistøvler, hue og vanter med. Vi ved godt, at det er rigtig mange ting, der skal hænge i garderoben, men så omskiftelig som vejret er, er det godt, at vi har noget af vælge ud fra. Samtidig vil vi igen lige minde om skiftetøj.

Sprit af og tænk på andre

Vi har i denne uge fået opsat en sensor beholder med sprit ved vores hoveddør – den hænger ved siden af væggen til forældreopslag. Den er sat op til jer forældre, så I kan bruge den, når I kommer om morgenen og om eftermiddagen. Dette har vi gjort for at få fokus på håndhygiejne, da det har stor betydning for at sygdomsforbygge.

Reminder Juleferie 2019:

Naturhuset og Satellitten holder lukket fra mandag d. 23. december 2019 til fredag d. 3. januar 2020 – begge dage er inklusiv.

I næste uge:

Mandag: Yngstegruppen skal i gymnastikshallen – husk tøj de kan bevæge sig i – helst ikke kjoler og strømpebukser. Mellem- og udegruppen skal fejre fødselsdag for Thilde kl. 9, vi vil gerne, at alle børnene skal være her senest kl. 8.45. Derefter skal en gruppe fra mellemgruppen lave kirkepynt.

Tirsdag: Udegruppe kl. 9 – 14.30, de skal i Forundringens have. Yngstegruppen skal have yoga.

Onsdag: Dagplejen kommer på besøg. Mellemgruppetur 9 – 13, de skal ud i det blå.

Torsdag: Udegruppe 9 -13, de skal til fødselsdag ved Anne. Mellemgruppen skal have “Fra jord til bord”

Fredag:

Med ønsket om en rigtig god weekend

På personalets vegne – Kristina