Uge 50


December i Naturhuset er fyldt med traditioner – nisser, julefrokost, samlinger hver dag inden madpakker, julegavefremstilling og ikke mindst Luciaoptog. I dag var 6. klasse hos os for at gå Luciaoptog. I den forbindelse var der arrangeret forældrekaffe. Inden Luciaoptoget kom til os, sad alle børn og nogle af deres forældre klar i samlingsrummet. En julehistorie blev læst højt, og der blev sunget et par julesang – alt dette for, at tiden ikke blev for lang, samt lige for at få forklaret børnene, hvad det var, der skulle ske.

Endelig kom optoget. Børnene var helt stille, sad så fantastisk flot og nød det flotte syn af en gruppe skolebørn, der på smukkeste vis kom stemningsfyldt samt engageret ind og stillede sig op på række. En gruppe skolebørn bestående af både drenge og piger – der alle gjorde deres ypperste til, at dette skulle blive en god oplevelse. Det var så smukt, at vi voksne ikke kunne undgå, at blive helt varmt om hjertet over synet samtidig med, at en stor del af dem var børn, som vi havde haft i børnehaven. 1000 tak til 6. klasse og til Lui (klasselærer for 6. klasse) for, at I havde lyst til at komme over til os. Vi sætter meget stor pris på det og nyder det alle.

I næste uge:

Mandag: Julefrokost:

Tirsdag: Udegruppen skal til fødselsdag ved Simon

Onsdag: Yngstegruppen skal fejre fødselsdag for Stine kl. 9.

Torsdag:

Fredag: Legetøjsdag og vi går på juleferie

Nytårstaffel i børnehøjde!

Mandag d. 6. januar skal det nye år skydes i gang og dette skal ske med ikke mindre end et nytårstaffel – for første gang i Naturhuset.

Nytårstaffel er for børn og personale i børnehaven og sker kl. 9.15, hvor der vil være en nytårstale til børnene, kransekage og ikke mindst et glas saftevand, så vi rigtig kan komme i gang med 2020. Børnene må meget gerne tage deres pæneste sæt tøj på hvis de har lyst denne dag – absolut ikke et krav, men mon ikke der er flere piger der kunne ønske at lufte kjolen eller drenge der finder skjorten frem.

Jeg glæder mig meget til denne dag!

Dette bliver det sidste fredagsbrev i dette år.

Med ønsket om en rigtig god weekend.

På personalets vegne – Kristina