Uge 50


December i Naturhuset er fyldt med traditioner – nisser, julefrokost, samlinger hver dag inden madpakker, julegavefremstilling og ikke mindst Luciaoptog. I går var 6. klasse hos os for at gå Luciaoptog. I den forbindelse havde vi arrangeret forældrekaffe. Inden Luciaoptoget kom til os, sad alle børn og nogle af deres forældre klar i samlingsrummet. En julehistorie blev læst højt, og der blev sunget en julesang – alt dette for, at tiden ikke blev for lang, samt lige for at få forklaret børnene, hvad det var, der skulle ske.

Endelig kom optoget. Børnene var helt stille, sad så fantastisk flot og nød det flotte syn af en gruppe skolebørn, der på smukkeste vis kom stemningsfyldt samt engageret ind og stillede sig op på række. En gruppe skolebørn bestående af både drenge og piger – der alle gjorde deres ypperste til, at dette skulle blive en god oplevelse. Det var så smukt, at vi voksne ikke kunne undgå, at blive helt varmt om hjertet over synet samtidig med, at en stor del af dem var børn, som vi havde haft i børnehaven. 1000 tak til 6. klasse og til Sussie (klasselærer for 6. klasse) for, at I havde lyst til at komme over til os. Vi sætter meget stor pris på det og nyder det alle.

Jeg er en lille engel sød

Her i december har vi synget denne sang rigtig meget med børnene. Sangen er én vi for flere år siden fik lært af præsten fra Højmark i forbindelse med, at hun skulle holde julegudstjeneste for os i Velling kirke. Sangen er efterfølgende for os blevet en tradition, og vi synger den hver december. I får teksten her – melodien er “Jeg er en lille undulat”.

“Jeg er en lille engel sød

og jeg har små fine vinger

og over hovedet ja over hovedet

der er min glorie

 

Jeg bringer bud

fra himlens Gud

til alle jer her på jorden

og budet lyder og budet lyder

barn Jesus er født” 

Puslingegymnastik

Besked til puslinge 1+2 (gymnastik)

Vi holder fælles juleafslutning for puslinge 1 og 2 tirsdag den 18/12 kl. 16.30-17.15.

Vi skal hygge, synge og danse julesange og måske får vi besøg:-)

Vi ses igen efter ferien tirsdag den 8/1- 2019.

Hilsen trænerne

I næste uge

Mandag: Vi skal fejre fødselsdag for Simon

Tirsdag: Emmaliv har fødselsdag – hun bliver 5 år. Et kæmpe stort tillykke, vi håber du får en rigtig dejlig dag. Udegruppen skal til fødselsdag ved Emmaliv – de skal være her senest kl. 9.00.

Onsdag:

Torsdag:

Fredag: Juleferie – LUKKET

I uge 1 – 2019

Mandag: LUKKET

Tirsdag: LUKKET

Onsdag: LUKKET

Torsdag:

Fredag:

Dette bliver det sidste fredagsbrev i dette år.

Med ønsket om en rigtig god weekend

På personalets vegne – Kristina