Uge 16


Sundhedsuge i Naturhuset:

I næste uge er der fokus på sundhed – forstået på den måde at, vi igennem vores samlinger vil snakke om kroppen, hvor de forskellige kropsdele sidder, hvad er sund kost og hvorfor det er vigtigt, at vi bevæger os. Der vil være sanglege, der skal hoppes og kastes med forskellige ting, derudover vil vi følge det der inspirerer børnene. Der er ikke lagt et fastprogram endnu, den er der ved at blive lagt sidste hånd på. Dog vil jeg lige minde om at vi har lukket fredag, da det er en helligdag.

En sang der skal synges i denne uge er: Her er højre…, teksten til sangen får I lige her:

Melodi: Tingelingelater, tinsoldater. (peg og vis hvert sted med fagter)

Her er højre, her er venstre,
her er maven, som er rund.
Her er ho’det, hvor vi finder
øjne, ører, næse, mund.
Omme bagpå sidder ryggen,
og hvor ryggen, den er slut.
Sidder jo min lille numse,
den kan slå en ord’ntlig PRUT. .

Aflevering:

Vi åbner op for, at I som forældre gerne må gå ind i børnehaven om morgenen også fra nu af – stadig med mundbind og med god afstand til hinanden. Vi oplever en stor forskel omkring, hvad det betyder, at de voksne ikke skal gå, til og fra børnene hele tiden. Hvis I ikke ønsker at bruge mundbind, må I stadig gerne afleverer ved køkkendøren. I skal selv medbringe mundbind.

Raketten:

Hej udegruppeforældre

Så er vi landet godt og sikkert i Satellitten og den første uge er gået over al forventning. Børnene er meget ansvarsbevidste gået ind i huset, sørget for at få pakket ud og hængt op i garderoben og herefter lande stille og roligt i de aktiviteter eller lege der er i gang. De er virkelig vokset med ansvaret. Vi er blevet taget godt i mod af de andre skolebørn og har allerede fået mange nye dejlige venner. Vi har i denne uge haft fokus på at lande i vores nye omgivelser, vi har leget, hygget os, tegnet, haft samling, massage og har fået malet VORES TRÆ med blade, lavet med børnenes hænder. Heri har vi skrevet vores dejlige varme værdier med børnenes ord. Den skal hjælpe os med at minde os på, hvordan vi behandler hinanden, hvad vi har det sjovt med, hvad vi synes er vigtigt for at satellitten bliver et rart sted at være. Vi har fået taget lidt billeder og I kan fremover se vores billeder på facebook ved at følge siden Satellitten Velling.

I næste uge starter vi op med cykel og trafikklub. Vi vil gerne I har cykler med hver tirsdag indtil og med tirsdag d. 25. maj, hvor vi har sidste træningsdag inden vi:

TORSDAG D. 27. MAJ CYKLER TIL RINGKØBING K

Så i næste uge er planen følgende:

Tirsdag: HUSK cykel – Cykeldag

Torsdag: Vi går til Camp Åvang og fejrer Ellen L

I løbet af ugen får børnene en seddel med hjem,med en sang, et rim og vores fokus, som I kan hænge på køleskabet.

Vi vil gerne at flyverdragter nu bliver hjemme, og at der i stedet er et sæt termotøj, regntøj, tynd hat og handsker, et par støvler og kondisko. HUSK at tjekke drikkedunken hver dag.

Med ønsket om en rigtig god weekend

På personalets vegne – Kristina